Schweissarbejde i Beagle
Klubben
Schweiss er oprindeligt et tysk jagtudtryk for blod - egentlig
blodsved. Schweissarbejdet startedes i Tyskland og derfra kommer de
fleste af de fagudtryk, som anvendes i dag.
Schweissarbejdet er at opspore anskudt vildt, så det hurtigst
muligt kan blive humant aflivet.
Historiske fakta
Beagle og Basset klubben etablerede et blodsporsudvalg i
1975. Da Beagle klubben i 1981 blev dannet, ændrede udvalget navn
til schweissudvalget. Det primære formål er at være medvirkende til
at sprede kendskabet til denne vigtige aktivitet. Dette sker gennem
træning og prøver rundt i landet. Det er en kendsgerning, at
beaglen, såvel som andre hunderacer, stimuleres utroligt på det
intelligensmæssige plan under udførelse af næsearbejde. Et arbejde,
der gennem klubbens historie har været varetaget af klubbens
schweissudvalg i et godt samarbejde med folk ude i regionerne.
Schweisstræning
Som regel kan man ty til opslag i leksikon, hvis man vil have
uddybende informationer om et emne. Sådan forholder det sig ikke
med "schweiss". Her ender Lademanns samlede værker et sted mellem
schæferhund og schweitzersystemet - en schweizisk turneringsform i
skak. Men det vigtige i denne sammenhæng er heller ikke støvede
bøger, men derimod naturoplevelser på egen krop, i samvær med
beaglen, og sidst men ikke mindst totalt på beaglens præmisser.
Klubbens medlemmer dyrker ivrigt schweisstræning
|